Skoven
Skovsø

Skoven

Jeg kommer en del i skoven, altså mest Rude skov , men også andre steder. Eskemoseskov som også ligger her i byen, nærmere sagt ved Sjælsø er også et yndet sted at komme.

Jeg har på et tidspunkt arbejdet i en børnehave, hvor vi kom i skoven hver dag, det var vores legeplads. Det var et meget givende sted at komme for både børn og voksne.

Hver dag lærte jeg noget nyt, altid havde vi bøger med vi kunne slå op i eller der blev læst når man kom hjem. Børnenes nysgerrighed gjorde også at man fik øjnene op for en masse ting ;-)

Nu bliver det mest til ture med hund og fotoapparat:-) Men der bliver stadig slået op i bøger eller på nettet :-)

Her i vores skov er der mange små søer som er skønne at besøge og når man følger dem ses også de store forandringer der hele tiden sker.

guldsmedelarve

 

Det er en guldsmedelarve, der efter sit larveliv nede i vandet er kravlet op på dunhammer-bladet og har forvandlet sig til en voksen guldsmed.

Larvehuden sidder nu tomt tilbage efter, at guldsmeden er fløjet ud i verden.

 

Måske Blå mosaikguldsmed, men jeg er ikke sikker.

 

Fundet ved en skov sø i Rudeskov.

 

 

Flere kryb her!

Pomerans høgeurt

Femsølyng, er et overdrevsområde i den nordlige del af Rude skov grænsende til Høsterkøb.

 

Navnet Femsølyng sigter ikke til antallet af søer, hvoraf der samlet er over 20.

 

Derimod henviser betegnelsen til det gamle ord ”fence” (indhegning) – dvs. et indhegnet lyngområde – eller muligvis til ordet ”fen”, der er et gammelt dansk ord for mose.

 

Femsølyng har været fredet siden 1947 og har et rigt dyre- og planteliv. I tidernes morgen var det en såkaldt ”højmose”.

 

I dag bevares områdets åbne karakter og særpræg ved afgræsning (kreaturer og heste), der modvirker, at der pludselig er skov over det hele.

 

Flere af områdets søer og vandhuller er skabt ved mange hundrede års tørveskæring, sidste gang under Besættelsen (1940-45).

 

Der er bål plads 2 steder og en schelter man kan låne, de skal bestilles ved naturskolen.

Blomsten er en pomerans høgeurt fundet der ude :-)

 

 

Copyright © All Rights Reserved